Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Bagsværd

Når jeg er hjemme, så kører jeg ofte til Bagsværd for at gå en tur.

For mig har Bagsværd altid haft en særlig betydning. Jeg husker duften af hindbær i mormor og morfars have. Søndage i Aldershvile Slotspark og udsigten ud over søen og de mange villaer, der ligger som stensætninger ud til vandet.

Jeg er egentlig født i København, men det var i Bagsværd at rejsen begyndte. Og jeg har en idé om at det er der at rejsen kommer til at ende en dag.

Tirsdagscitat

When I was young, I had to choose between the life of being and the life of doing. And I leapt at the latter like a trout to a fly. But each deed you do, each act, binds you to itself and to its consequences, and makes you act again and yet again. Then very seldom do you come upon a space, a time like this, between act and act, when you may stop and simply be. Or wonder who, after all, you are.

— Ursula K. Le Guin

Sommeren ’92

Jeg har lige set Sommeren ’92. Og hvilken film det var.

Jeg har klaret mig nok endda med investeringer i mange spændende sammenhænge. Jeg blev aldrig fodboldspiller. Men selvom jeg for længst har fundet andre veje, så drømmer jeg stadig om at løbe ud på banen for Danmark. Jeg drømmer om at vinde kampe for mit land.

Sommeren ’92 handler om hvorfor jeg virkelig elsker fodbold. Og hvorfor jeg virkelig elsker Danmark. Lad os håbe på et snarligt gensyn – og ikke bare på biografens skrå lærred.

Stole på en mand, der ikke drikker

Jeg har investeret i et bryggeri. På vej til møde med min advokat foregik følgende dialog mellem mig og min kompagnon, der lagde ud med at sige:

– Det er godt at vi begge to drikker, ellers ville det ikke fungere at have et bryggeri.

– Jamen, forretning handler jo om at slippe tøjlerne. Man kan ikke stole på en mand, der ikke drikker.

– Nej, det er fandeme rigtigt.

Og sådan gik vi videre ned ad Langelinie Allé med formiddagssolen i ryggen og i stille enighed.

Tusindtalseparator

SKAT mangler 6,2 milliarder kroner, som er forsvundet i danmarkshistoriens vel nok største kontrolsvigt. Herom forestiller jeg mig følgende dialog en tilfældig mandag morgen:

– Her er en virksomhed, som har indrapporteret moms en dag for sent.

– Så skal de have en bøde på 800 kr.! Det kan vi ikke have!

… samme dag efter frokost:

– Det ser ud til at vi mangler 6.200.000.000 kr. på den her konto.

– Det er sikkert bare tusindtalseparatoren i Excel. Fik du udsendt den der bøde?

Priviligeret, del 2

Folk siger altid at det er så priviligeret at være selvstændig. Det synes jeg ikke det er. Det er priviligeret at være menneske – alt det andet er jo noget man vælger.

The National

Jeg kan godt lide The National. De skriver sange om at tage piller og om at have det sørgeligt. Det kan jeg ikke genkende. Men forsangeren, Matt Berninger, brænder for at forstå verden – og det vækker genklang.

Når man ser ham stå på scenen og krænge sin sjæl ud i mikrofonen, mens han hælder hvidvin ud i hele ansigtet, så er det altså svært ikke at synge med.

Gadelamper

Natten er mørk og mild. Lysene i de små hjem er slukket og kun gadelamperne hænger tilbage og fortæller om et samfund, der starter på ny i det disede morgenrøde.

Studietid

Når jeg læser noget, der er unødvendigt kompliceret skrevet, så tænker jeg altid tilbage på min studietid. Der havde vi en forelæser, der stod og svedte i sin skjorte, mens han talte affekteret om cybersemiotik.

Jeg pjækkede fra de fleste timer. Men når jeg endelig var der, så sad jeg og forestillede mig at han havde spist virkelig meget bearnaisesovs lige inden forelæsningen. Det gjorde hele seancen lidt sjovere.

Kinddans i måneskin

Når jeg hører Ray Charles, så ser jeg mænd holde døren for kvinder og nyforelskede par, der danser kinddans i måneskin. Så får jeg lyst til at erobre hele verden for at finde den eneste ene at danse tæt med.

Kasper Tidemann