Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

2016

2015 er ved at gå på hæld. Det har været et fantastisk spændende år.

Året har budt på så mange muligheder, nye bekendtskaber, glæder, sorger og gode resultater at jeg ikke kan tælle det på to hænder.

Det har været betydningsfuldt at hjælpe dem, der har haft brug for det i løbet af året – ingen nævnt, ingen glemt. Alle kan rage til sig. Det er det vi giver til andre, der viser hvem vi er.

Lad os glædes ved at hjælpe hinanden. Jeg ønsker jer alle et godt nytår og et lykkebringende 2016.

Mikkelsen

Hvis du kender mig, så ved du at jeg nyder en stille øl fra tid til anden. Herom mindes jeg følgende udveksling med min gamle onkel, der foregik under et middagsselskab:

– Onkel Claus, du skal prøve at smage en Mikkeller.

– Hvad for noget? En Mikkelsen!?

– Nej, det hedder Mikkeller, det er et dansk bryggeri.

Onkel Claus kigger indgående på etiketten og udbryder så:

– Ja, jeg ved ikke hvad du kalder det. Jeg kalder det sgu Mikkelsen! Skål!

… og så drak han 10 bajere. Og Mikkeller? Det har heddet Mikkelsen i familien lige siden.

Sove lidt endnu

Den der følelse når man vågner før man skal op, kigger på uret og ved at man kan sove lidt endnu.

Alene og ene

Man føler sig alene når man sidder midt i en menneskemængde med et glas i hånden og ingen at tale med. Man føler sig ene når man sidder selvsamme sted uden behov for at tale med nogen.

Djævel i hælene

Dækkene hvæser mod asfalten og bilen flyver gennem landskabet. Jeg har aldrig kørt så stærkt før. Lysene fra de andres lygter flyder ud i bakspejlet og forsvinder. Bilen bider sig ind i mørket med rasende fart. Det er som at fræse mod det store intet med en djævel i hælene.

I USA har de tog

I USA har de tog, der er så lange at det tager flere minutter før de har passeret overgangen. De er som kroppe af metal, der flænser sig gennem landskabet, altid på vej fremad, mens industrien skriger og hornet tuder op mod nattehimlen, der smager lige så meget af metal som vandet i hanen. Det er smagen af profit. Det er smagen af USA.

Mures i kæften

Jeg var til tandlægen i dag. Det er jo altid en fornøjelse at få overstået. Men først sad jeg i et venteværelse, som bød på bunkevis af dameblade og lige omkring 0 eksemplarer af Børsen.

Men okay, så kan man jo sidde der og føle sig royal i selskab med de glitrende forsider prydet af Frederik & Mary. Det er på sin vis en passende modvægt til at skulle “ind på briksen og mures i kæften”, som min gamle onkel ville sige.

Afgang

Jeg har et udtryk, som jeg ofte bruger i forretning når der skal tages beslutninger om alt fra indkøb og til strategi. Jeg siger at “det er bare afgang!”.

Modsat det som vi anser som en rationel tankegang, så viser det sig ofte at være hensigtsmæssigt at placere sig i sammenhænge, som man ikke nødvendigvis kender de fulde konsekvenser af.

Det er i de situationer at man tager en chance. Man reagerer på en mavefornemmelse. Og når man tager en chance, så opstår der stribevis af nye muligheder – og dét er bare afgang.

Født på ny

Når man har trodset blæst og regn og kommer gennemblødt hjem, så er der intet så godt som en langt, varmt bad. Det er måske det tætteste man kommer på at blive født på ny en tilfældig gråvejrsdag i september.

Vores sprog

Jeg kan godt lide dansk og de mange udtryk, der bor i vores sprog.

I forretning siger vi at en faktura er sat til betaling. Vi taler om at handle af. Der handles aldrig på, det er kun af. For eksempel:

– Hej, har du modtaget min faktura?
– Ja, den er sat til betaling, så vi kan få handlet af.

Der er – med et ærke-dansk udtryk – noget hyggeligt over det.

Kasper Tidemann