Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Kategori: En fortælling

§11-§20: De små hjem (tryk)

§11: Solens stråler glimter i vandspejlet, der ligger som tynd film ud over Bagsværd sø. Det er en stille aften i juli, en af de aftener som varer en hel sommer. §12: Jeg slentrer rundt om søen i det spirende tusmørke og forbi husene, som ligger ned til vandet med lys i vinduerne og biler […]

§191-§200: Verdens larm

§191: Nogle år senere sidder jeg i baren på en restaurant i Hollywood. Restauranten er lille og tydeligvis afholdt blandt de lokale fruer, der sidder i slidte kjoler med skinnende perlekæder om halsen. Overtjeneren ligner James Bond til forveksling. §192: Vi sidder en håndfuld enlige sjæle i baren. Til venstre for mig sidder en ældre […]

§51-§60: Ud over sæderne

§51: Det hele sejler sammen. Baren, den sløve jazz, de dvaske slag på tangenterne som anslår en rytme. Mit hoved bruser af sted. Jeg er fuld. §52: I taxaen spiller en sang, der glider ud over sæderne. Jeg forsøger at fange den. Jeg dejser om halvvejs i teksten og ender et sted midt imellem. §53: […]

§?-§?: Sidste kapitel

§?: Menneskesønnen er død. Der er intet rigtig og forkert længere. Alle valg er både til- og fravalg. Det hele er op til os selv. §?: Meningen med det hele er lige udenfor rækkevidde. Vi kan se den, men kun lige strejfe den med fingerspidserne når vi rækker ud. §?: Alt er bedre i morgen. […]

§21-§30: De små hjem

§21: Solens stråler glimter i vandspejlet, der ligger som tynd film ud over Bagsværd sø. Det er en stille aften i juli, en af de aftener som varer en hel sommer. §22: Jeg slentrer rundt om søen i det spirende tusmørke. På den anden side ad søen kan jeg se huse, der ligger ned til […]

§11-§20: Offentlig transport

§11: En flok unge medlemmer af et politisk parti er ude at demonstrere. “De arbejdsløse skal i gang!” råber de mens de drikker øl, som de har købt for deres forældres penge. §12: De samles op af buschaufføren, som har sin faste rute gennem storbyen. Han mindsker afstandene i samfundet til lyden af stemplede klippekort […]

§1-§10: Der står man så

§1: Natteluften er kølig. Mit åndedræt bevæger sig langsomt fremad i en rolig rytme og forsvinder ud i mørket. Det ser ud som om der er spændt en stor, spinkel glasplade ud over nattehimlen, så tynd at den kan splintre hvornår det skal være. §2: Luften føles kølig i mine lunger. Jeg tænker tanker uden […]

Kasper Tidemann