Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Kategori: Billeder

Strandet

Vi skulle fra Chicago til Rochester og fra Rochester til Burlington, der ligger i den grønne stat med de store bjerge, Vermont. Vi kørte ad snoede veje, gennem mørke skove og åbne højderygge henover den nordamerikanske lægte. Vi strandede ved bredden af Champlain-søen, hvor vi skulle have en færge, der ikke sejlede på den tid […]

Det her liv

Verden gennem et sigtekorn. Jeg holder vejret og trækker fingeren tilbage. Et splitsekund og så den øredøvende lyd af geværet, der banker mod min skulder. Jeg er i Snoqualmie, byen hvor Twin Peaks blev optaget. Midt i det hele og langt væk fra alting. Om eftermiddagen viser North Bend sig som en god rejsekammerat, et […]

Bagsværd

Når jeg er hjemme, så kører jeg ofte til Bagsværd for at gå en tur. For mig har Bagsværd altid haft en særlig betydning. Jeg husker duften af hindbær i mormor og morfars have. Søndage i Aldershvile Slotspark og udsigten ud over søen og de mange villaer, der ligger som stensætninger ud til vandet. Jeg […]

Stole på en mand, der ikke drikker

Jeg har investeret i et bryggeri. På vej til møde med min advokat foregik følgende dialog mellem mig og min kompagnon, der lagde ud med at sige: – Det er godt at vi begge to drikker, ellers ville det ikke fungere at have et bryggeri. – Jamen, forretning handler jo om at slippe tøjlerne. Man […]

Souvenir

Facebooks enorme hovedsæde ligger henslængt ud til vandet i Menlo Park. Sidste år boede der en ræv inde i komplekset, som løb frit rundt blandt tusindvis af ansatte. Den blev sidenhen til en plysbamse, som nu kan købes som souvenir.

Rundtur

Nede hos facebook er alt som det plejer og intet er som før. Store skilte og kulørte vægge fortæller deres historier om Internettets mastodonter. Hjemme i Oakland går solen ned over Fords hjemmelavede røgeri, der byder på pulled pork i aftentimen. Det føles som om jeg slet ikke har været væk.

Tabte stjerner

Bilen brøler som en løve. Vi er hurtigt fremme i byen hvor de store firmaer hænger på hvert et gadehjørne. Mørke dage og lange nætter er udskiftet med en lyseblå himmel, der er klar som isvand. Det er godt at være tilbage blandt alle de tabte stjerner.

Smut

Rådhuset blomstrer og havnen klukker i solnedgangen. Stenbroen slår smut på sig selv. Og nede på hjørnet, rundt i svinget og foran pladsen står du og indsnuser det hele.

Håb og drømme

Aldershvile Slotspark dufter af nyklippet græs. Det får mig til at tænke på håb og drømme på en stille søndag i februar, der ellers ikke gør meget væsen af sig.

Tak for alt

Min mormor døde en stille dag i november. Jeg holdt hende i hånden for sidste gang og tænkte tilbage på alle de gode minder, der løb som perler på en snor i min hukommelse. Rustvognen kørte med kisten ned ad vejen og ud på Bagsværd Hovedgade. Farvel, mormor, og tak for alt.

Kasper Tidemann