Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Kategori: 1

§51-§60: Ud over sæderne

§51: Det hele sejler sammen. Baren, den sløve jazz, de dvaske slag på tangenterne som anslår en rytme. Mit hoved bruser af sted. Jeg er fuld. §52: I taxaen spiller en sang, der glider ud over sæderne. Jeg forsøger at fange den. Jeg dejser om halvvejs i teksten og ender et sted midt imellem. §53: […]

Om at bekymre sig

Det er min erfaring at når man ikke har overblik, så begynder man at bekymre sig. Så haster det hele pludselig. Der er ikke tid og penge nok. Man løber ikke hurtigt nok og når ikke alt det som man tror at man skal nå. Det er ikke så underligt. Hvis man ikke ved hvad […]

Regn med sol

Radioen skratter tavshed ud i æteren. Vi står og tæller bøgerne i et brændende bibliotek. Men pludselig klarer det op og vejrudsigten byder på regn med sol. Og sådan fortsætter det mens radioen skratter og vi regner med sol.

Nyklippet græs

Dagene føles som nyklippet græs mellem tæerne. Det er som at sammenligne premier cru-champagne af de fineste druer med daggammel kaffe på en færgeoverfart. Jeg kan se hele byen fra mit hustag. Det er nu der sker noget.

§?-§?: Sidste kapitel

§?: Menneskesønnen er død. Der er intet rigtig og forkert længere. Alle valg er både til- og fravalg. Det hele er op til os selv. §?: Meningen med det hele er lige udenfor rækkevidde. Vi kan se den, men kun lige strejfe den med fingerspidserne når vi rækker ud. §?: Alt er bedre i morgen. […]

Jeg vil altid huske dig

San Francisco, jeg vil altid huske dig for dit solskin og dine lyseblå himmelstrøg. Jeg vil altid huske dig for at lade mig slentre op ad Mason Street, fuld og fornøjet, mens kameraet zoomer ud og jeg forsvinder ind mellem byens sidegader og de funklende neonlys.

Tid

Det er sådan med tid at pludselig er den gået. Så står man der og forstår ikke hvor den blev af. Men det er måske netop meningen med den.

Det værste der kan ske

Der er så mange som taler om at gøre noget, men som aldrig får det gjort. Personligt er jeg ikke bange for at tage chancer, for det værste der kan ske er at jeg dør.

Efter regnfald

Det hele står altid klarest efter regnfald. Det nuanceløse forsvinder i de grå flader mens de detaljer, der ofte gemmer sig lige under overfladen, kommer til syne.

Meningen med det hele

Meningen med det hele forsvinder i det silende regnvejr, klaveret spiller kun i mol og mennesker hugger hænderne af hinanden langt herfra. Men i morgen skinner solen igen.

Kasper Tidemann