Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: juni, 2015

Fælles om Danmark

Jeg har netop set overdragelsen af nøglerne til Statsministeriet på TV. Forholdet mellem Helle Thorning og Lars Løkke er gået op og ned som en båd i oprørt hav i løbet af valgkampen. Den rokkende fremfærd var i dagens anledning skiftet ud med hjertevarme og humoristiske indslag, lige fra Helle Thornings taksigelser og til Lars […]

I himlen

Det er et kendetegn for de fleste religioner at deres frelse byder på et rigere liv uden alle de regler og bånd, som de troende udsættes for i det her liv. Gad vide om vi, der ikke tror på andre end os selv, mon allerede er i himlen?

Røre overfladen

Jeg var til møde med et af dansk erhvervslivs store ikoner, der fortalte om bestyrelsesarbejde på topniveau. Han sagde at det er som at stikke fingeren i et glas vand – man rører lidt i overfladen og ingen kan se forskel bagefter.

Natteravne

Døgnet knækker over og nattens ravne rider på ekkoet fra sidste gang de lovede sig selv at få noget ud af dagen. Men natten er deres tid – de flyver bedst i mørke.

Kryds

Det kilder i maven og så alligevel ikke. Luften er fuld af holdninger og følelser, der stikker i alle mulige retninger alt efter hvem man taler med. Det bliver spændende at se hvad der sker. Jeg glæder mig til at sætte mit kryds senere i dag.

Souvenir

Facebooks enorme hovedsæde ligger henslængt ud til vandet i Menlo Park. Sidste år boede der en ræv inde i komplekset, som løb frit rundt blandt tusindvis af ansatte. Den blev sidenhen til en plysbamse, som nu kan købes som souvenir.

Olesen

Alle andre går omkring og gør sig klogere, mens jeg bliver stadig mere stupid. Der er kun en kliche jeg genkender som sandhed: vi er her kun på lånt tid.

Kasper Tidemann