Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: maj, 2015

Forstadsfredag

Solen er gået ned over forstaden. Himlen står i et gråblåt skær, der toner ud i nattens strøg. Lysene er tændt. Vi gemmer os i de små hjem og svæver mod stuelampens skær. Sådan er fredag når fredag ikke er.

Tidligt oppe

At have jetlag. At vågne op flere gange i løbet af natten fordi kroppen tror at den befinder sig et andet sted på et andet tidspunkt. Ikke at kunne sove mere og ligge i sengen og tænke for sig selv: – Det er længe siden jeg har været så tidligt oppe.

Hotelgæster

Dagene passerer hinanden som en evig strøm af hotelgæster i en svingdør. Den ene afløser den anden og før man har set sig om, så har den halve verden været på visit. Jeg er tilbage i København.

Rundtur

Nede hos facebook er alt som det plejer og intet er som før. Store skilte og kulørte vægge fortæller deres historier om Internettets mastodonter. Hjemme i Oakland går solen ned over Fords hjemmelavede røgeri, der byder på pulled pork i aftentimen. Det føles som om jeg slet ikke har været væk.

Spuler fortovet

Midt på Market Street sidder der en hjemløs. Han bøjer sig forover. Med rystende hånd rammer han en åre og trykker kanylen ind. Jeg iler hastigt videre som om intet er hændt. Længere fremme vender jeg mig om og kigger tilbage på en skikkelse, der nu sidder med hovedet lænet bagover og blikket rettet op […]

Kasper Tidemann