Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: april, 2015

Tabte stjerner

Bilen brøler som en løve. Vi er hurtigt fremme i byen hvor de store firmaer hænger på hvert et gadehjørne. Mørke dage og lange nætter er udskiftet med en lyseblå himmel, der er klar som isvand. Det er godt at være tilbage blandt alle de tabte stjerner.

Amerikansk radio

Der sidder en antenne på mit høreværn. Så stiller jeg ind på amerikanske radiostationer, der sender skrattende country og energiske reklamer ud i æteren, mens det nordlige Californien glider forbi under flyets vinger som en fløjsdug henover et bord, der bliver dækket.

Smut

Rådhuset blomstrer og havnen klukker i solnedgangen. Stenbroen slår smut på sig selv. Og nede på hjørnet, rundt i svinget og foran pladsen står du og indsnuser det hele.

Slalom

Jeg har aldrig stået på ski, men jeg har gået slalom ned gennem Strøget i hastig undvigelse af turister, unge mænd på cykler og modne kvinder på shopping. Det er som at gennemføre en etape når fødderne endelig finder hvile ved striberne på asfalten, der ligger som en hvid løber ud mod Kgs. Nytorv.

Tilbage igen

Snart går turen tilbage til USA. Om under en uge sejler jeg over Atlanten og mod det, der er blevet mit andet hjem. Jeg vil slå døren op til Mikkeller Bar på Mason Street og glædestrålende udbryde et behørigt goddag. Og så vil jeg gå langs vandet med udsigt til den bro, der er blevet […]

Små sejre

Det gælder i livet og helt generelt at hvis småt er godt, så er det de små sejre som er værd at fejre.

Byen er

Byen er asfaltkolibrier og brostenskolonier, initialer, tårekanaler og perlerækker af små steder, lyskæder og store glæder. Byen er dig og mig og alle dem, som vi møder, nøder og glemmer igen.

Arbejdet venter

Trætheden sidder fast som bolværk, der knager mod de missende øjne. Solen er stået op på Islands Brygge og taler til den del af sindet, der beder om at følge med. Jeg slipper ikke denne gang – arbejdet venter.

Kasper Tidemann