Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: november, 2014

Vilde dage

Det er nogle vilde dage i den her periode. Jeg producerer som aldrig før og har en følelse af at alt hvad jeg rører ved bliver til guld. Måske fordi det halvvejs også gør det. Det har været tredive år undervejs, en arbejdssejr uden lige. Jeg kan næsten ikke få armene ned.

Café Louise

Ved en tilfældighed faldt jeg over en række anmeldelser af Café Louise, det både berømte og berygtede morgenværtshus på Nørrebro. Indlevelsen er stor og anmeldelserne er afgjort værd at læse.

Rejsen hjem

Aftenen før afrejse pakker jeg altid min kuffert og lægger et sæt tøj frem, så jeg er klar til afgang om morgenen. Et hurtigt bad og så af sted. Senators Lounge i Heathrow bugner af friske retter, koldt og varmt, bagværk, champagne, rødvin, hvidvin, øl, kaffe, te, alskens frugt og hvad hjertet ellers kan begære. […]

Et sidste farvel

Jeg forlader Oxford i morgen. Min mor ringede tidligere omkring min mormor, som er på hospitalet med en blodprop. Hun har ikke længe igen, siger de, og så kan jeg ikke bare sidde her hvis der nu sker noget. Der er så mange muligheder, men kun én mulighed for et sidste farvel – jeg håber […]

Cykelnøgler

Noget af det, der bliver hængende længst tid i mit nøglebundt, er gamle cykelnøgler. Ofte har jeg ikke kørt på cyklen i flere år, men nøglen, den har jeg endnu.

Forhandlingsbordet, del 2

Hørt senere ved forhandlingsbordet: — Nu skal vi ikke holde flere møder! Før eller siden, så er der en, der skal slå et søm i væggen, ellers kommer vi ikke videre, uanset hvor mange møder vi så holder.

Forhandlingsbordet

Hørt ved forhandlingsbordet: — Rabat? Prøv at høre her: enten, så betaler du for min tid eller også betaler jeg for min tid, og jeg betaler ikke for min tid hvis jeg bruger den på dig.

Et venligt spøgelse

— People keep asking me if I’m a friendly ghost because of my name. I tell them I will be someday, but for now I’m still here.

Forsvinde i mængden

Jeg går gennem byens gader. Jeg passerer High Street, King Street og Broad Street. Om aftenen bliver det koldt i Oxford. Jeg har lyst til at være alene. Ikke tale med nogen, ikke hjælpe nogen, ikke skulle nogen noget – men bare være mig selv. Og den bedste måde at være det på er ved […]

Sammenhænge

Der er nogle sammenhænge som bare ikke kan ændres. En af dem er det faktum at uanset hvor meget folk skubber og møver for at komme foran i køen, så letter flyet ikke før alle er ombord.

Kasper Tidemann