Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: oktober, 2014

Lysegrå nuancer

Fredagens lysegrå nuancer fortæller om et efterår. Jeg kigger ud ad vinduet. Jeg tænker på min café i San Francisco, hvor jeg sad hver formiddag og drak kaffe. Jesse var ekspedient i caféen. Han nåede aldrig at møde sin far og hans mor var stofmisbruger indtil sin død. Han ville altid gerne snakke når jeg […]

Glide ind i natten

Godspeed You! Black Emperor står bag et 29 minutter langt nummer, Providence. De første 20 minutter marcherer musikken mod et klimaks, der erstattes af et stille stykke med en stemme, der messer “where are you going?”, angiveligt taget fra en musical fra 1970’erne. Det er sublim musik at glide ind i natten til.

Et spil kort

Livet er et spil kort, hvor man ikke altid sidder med den bedste hånd. Det er ikke nemt at være tæt på en alkoholiker. Det hele splintres i tusindvis af stykker og ligger tilbage i den dialog, der burde være mellem os. Det værste er at man til sidst bliver ligeglad fordi det alligevel aldrig […]

Morgenregn

Det er morgen og det regner. Dråberne trommer mod asfalten. Det virker faretruende når man står i sikkerhed indendøre. Men der er intet at gøre: vi skal ud og af sted i morgenens mylder.

Stabel klodser

Ugens dage har været som en stabel klodser, der er væltet ud på bordet i et kaotisk opløb mod fredagen. Nu står weekenden for døren med sine sene nætter i cocktailglas og stille formiddage med dunkende hoved.

Software i en nøddeskal

Nattens riddere er pumpet med koffein i deres korstog mod opgaver, der alle sammen skulle være færdige i går. Skærmene lyser og kodelinjerne kløver gennem den digitale sfære. Det er software i en nøddeskal – og man skal være af en vis støbning for at vinde slaget.

Fyraften

Toget vugger af sted i eftermiddagens sidste håndfuld stråler, der falder gyldent over forstædernes hustage. Folk sidder og blunder eller kigger længselsfuldt på et ubestemmeligt punkt ude bag ruderne. Det er fyraften i Danmark en tilfældig mandag i oktober, hvor vi alle er på vej hjem til hver vores lejlighed, hus, familie eller ven.

Det er lørdag

Det er lørdag. Det er aften. Det er kaffe i en sort kop med et logo på, der minder mig om en konference jeg deltog i engang. Det er forberedelse af undervisning på CBS. Det er uforstyrret. Det er lørdag.

Kasper Tidemann