Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: august, 2014

§51-§60: Ud over sæderne

§51: Det hele sejler sammen. Baren, den sløve jazz, de dvaske slag på tangenterne som anslår en rytme. Mit hoved bruser af sted. Jeg er fuld. §52: I taxaen spiller en sang, der glider ud over sæderne. Jeg forsøger at fange den. Jeg dejser om halvvejs i teksten og ender et sted midt imellem. §53: […]

Om at bekymre sig

Det er min erfaring at når man ikke har overblik, så begynder man at bekymre sig. Så haster det hele pludselig. Der er ikke tid og penge nok. Man løber ikke hurtigt nok og når ikke alt det som man tror at man skal nå. Det er ikke så underligt. Hvis man ikke ved hvad […]

Om prisen på en øl

I forbindelse med de støt stigende priser foreslog jeg på et tidspunkt at en øl i København skulle koste 100 kr. fordi det er nemmere at regne med. Min vittige bemærkning blev en utilsigtet profeti. Det var nemlig hvad jeg gav for de gyldne dråber her i weekenden. Det er altså dyrt.

Mandag morgen

Mandag morgen står i fodenden og hiver i dynen. Den kan ikke vente mens vi sover længe, den er klar her og nu med muligheder og retninger for resten af ugen. Og så er det bare om at følge med.

Ruste op

Taxaen skyder gennem natten. Dagen er tiltaget med 24 timer. Vi kører stærkere end vi må. Og på bagsædet synger Neil Young at det er bedre at brænde ud end at ruste op. Det kan han have ret i.

Om at skrue for højt op

Man ved at personen på sædet foran har skruet for højt op når man kan høre hans musik gennem sin egen.

Sjælebalsam

Der findes en musik som formår at slå på nogle strenge, der giver genklang helt ind i det inderste. C.V. Jørgensens live-udgave af Elisabeth er et eksempel på den musik. Det er ren sjælebalsam.

Torden

Et lyn flænser gennem natten som en eksplosion af lys efterfulgt af en mørk, rumlende brummen. Torden er fascinerende fordi det minder os om hvor små vi er.

Håber at jeg drømmer

Det er søndag aften. Jeg sidder alene og er eftertænksom. Jeg forsøger at række ud efter noget, der ligger begravet dybt i min bevidsthed. Jeg kigger ned i bordet og ud ad vinduet. Min kaffe bliver kold. Jeg lægger mig til at sove og håber at jeg drømmer.

Kasper Tidemann