Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: april, 2014

Møde sig selv på ny

Den kommer snigende som en listetyv i natten. Den ånder mig i nakken og hvisker sagte i mit øre. Den er lysten til at rejse ud igen. Ud og se nye steder, møde nye mennesker, vågne op et fremmed sted og møde sig selv på ny.

Undergang i luften

Duften af nyslåede regndråber stiger op fra den våde asfalt som varmestriber i et ørkenlandskab. Jeg skriver den næste linje fra et busstoppested på linje 42. Det er aften og der er undergang i luften.

Status #39

Jeg drikker øl med en god ven på teatret. Hos hjemmeholdet er der jazz i loungen. Jeg modtager en personlig invitation fra en berømt instruktør. Og i forstaden synger solen svalesange mens kaffen står på bordet og damper uvirkeligt ind i eftermiddagen.

Pigens parfume

Man trækker et skævt smil når man kan dufte pigens parfume i sit tøj dagen efter.

Vandet i vandhanen

Jeg flyver over Atlanten med hele min tilværelse blafrende i flyets slipstrøm. Jeg vågner til fuglefløjt i forstaden. Vandet i vandhanen smager som det altid har gjort. Jeg er hjemme.

Status #38

Det har været nogle skønne sidste dage. Om lidt går turen hjem for en tid. Jeg forlader det berømte hotel og udsigten ind over byen og vender tilbage til æblegård og humlehave. Jeg glæder mig.

Kasper Tidemann