Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: februar, 2014

§?-§?: Sidste kapitel

§?: Menneskesønnen er død. Der er intet rigtig og forkert længere. Alle valg er både til- og fravalg. Det hele er op til os selv. §?: Meningen med det hele er lige udenfor rækkevidde. Vi kan se den, men kun lige strejfe den med fingerspidserne når vi rækker ud. §?: Alt er bedre i morgen. […]

Jeg vil altid huske dig

San Francisco, jeg vil altid huske dig for dit solskin og dine lyseblå himmelstrøg. Jeg vil altid huske dig for at lade mig slentre op ad Mason Street, fuld og fornøjet, mens kameraet zoomer ud og jeg forsvinder ind mellem byens sidegader og de funklende neonlys.

Bemærkning om situationen på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet befinder sig i en økonomisk kattepine og er nødt til at fyre omkring 150 administrative medarbejdere. Dertil er følgende bemærkning faldet på facebook: Før blev al administration klaret af institutledere og de videnskabelige medarbejdere. Men så kom bølgen af new public management-DJØF’ere og MBA-typer. De fik sat systemer op alle vegne. Pludselig skulle […]

Tid

Det er sådan med tid at pludselig er den gået. Så står man der og forstår ikke hvor den blev af. Men det er måske netop meningen med den.

Chainbreaker

Jeg har det som scenen i Forrest Gump hvor benskinnerne springer af og han løber af sted. I samme sekund går jeg forbi køleskabet hos min lokale købmand og læser ordet “Chainbreaker” ud ad øjenkrogen. Jeg stopper op og tænker at det alligevel var for oplagt. Jeg går tilbage og ser efter. Det står der […]

I en travl verden

I en travl verden gør det mig trist til mode at læse om to ældre kvinder som føler sig forladt og alene. Det har de jo netop ikke fortjent.

Intermezzo, kapitel 11

Sommerferien er ved at være forbi. Den kom og gik lige så hurtigt som et stjerneskud på nattehimlen. Sådan føles det i hvert fald. Klokken er 14:20. Jeg sidder på mit værelse og hører musik. Måske har jeg fået arbejde i føtex, men jeg kan ikke tage mig sammen til at ringe og høre dem […]

Mellemgangen

Jeg lister mig ned gennem mellemgangen i flyet og gør mit bedste for ikke at støde ind i de andre rejsende. Jeg sætter mig tilbage i mit sæde og ender i lydløs ærgrelse over at de ikke gør det samme.

Det værste der kan ske

Der er så mange som taler om at gøre noget, men som aldrig får det gjort. Personligt er jeg ikke bange for at tage chancer, for det værste der kan ske er at jeg dør.

Efter regnfald

Det hele står altid klarest efter regnfald. Det nuanceløse forsvinder i de grå flader mens de detaljer, der ofte gemmer sig lige under overfladen, kommer til syne.

Kasper Tidemann