Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: maj, 2013

Hjerteskærende

Der sad en hjemløs pige omkring 5 meter fra mig. Jeg sad udenfor og spiste frokost, og hun sad alene på fortovet med en kop i hånden, foroverbøjet og forsøgsvis smilende til de mange forbipasserende der hastede forbi. Jeg ville give hende penge, men da jeg kiggede op igen var hun væk. Jeg lod en […]

Byen bad mig om at blive

Da solen gik ned over byen, der kom jeg til at tænke på mit første møde med den. På en sommerdag bad den mig om at blive, og det blev jeg så.

Regnen

Regnen er som skråskrift, der driver nervøst ned over butikkernes ruder. Den kaster et langt slør ned ad gaden og spiller en stor og stille musik. Den forbinder himmel og jord, får asfalten til at dufte og sætter tankerne i gang.

En køretur med vennerne

Livet er en køretur med vennerne, hvor man skiftes til at vælge musik. Så sidder man på stikker for at spille sin egen yndlingssang lige så snart de andres er slut. Og på den måde kan et helt liv passere forbi mens man venter på at høre det man selv vil høre.

Den type

Chestnut Street er klædt i sommerens farver. Mødre skubber deres børn af sted i barnevogne, mens de taler i telefon og drikker mælk med kaffe i. Forretningsfolk i jakkesæt passerer gaden og smiler til de unge kvinder klædt i lyse kjoler. Kvinderne er alle typen som ikke spiser kød men til gengæld har femhundrede par […]

Til mit fremtidige selv

Til mit fremtidige selv stiller jeg spørgsmålet: hvis andre menneskers knapheder kostede penge, ville du så købe dem? Nej, vel? Og det er jo ikke ligefrem fordi effekten af dem er mindre nu hvor de er gratis.

Det hele handler om

Midt i en turbulent periode finder jeg mig selv siddende på et bagsæde sammen med nogle af mine bedste venner. Vi tilbagelægger hundredvis af kilometer på den californiske asfalt. Vi spiser god mad, fortæller historier, griner og oplever sammen. Det er jo dét her det hele handler om.

Status #25

Jeg råber ad morgensolen og ligger med tømmermænd dagen efter. Jeg går ikke ud før det er mørkt. Jeg ser skrå vinkler og stjernespækkede mønstre. Jeg vrister mig fri og mærker at jeg lever.

Postkort

Når jeg ser det på tryk, det billede jeg har af verden indeni mit hoved, så ligner det en drøm af et postkort fra en anden klode.

Sikke et liv

Dagene danser, solen brænder og nætterne gløder. På en vingård i det sydlige Californien, på et hotelværelse i Beverly Hills og i hjertet af San Francisco. Det er hårdt arbejde, men sikke et liv.

Kasper Tidemann