Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: oktober, 2012

Tusindvis af linjers kode

Da solen gik ned kørte vi mod byen, en lille flække midt i paradis. På Wayne’s Sushi Bar hænger der en blæser i loftet, som gynger frem og tilbage i de løse skruer. Varmen bølger indover den lille restaurant, der ligger gemt på et sandkorn af land midt i Stillehavet. Vi spiser. Mine tanker ender […]

Indlæg fra dengang #12

Lyden af de største hits genlød som små, lysende ekkoer i mit baghoved da jeg forlod Kinopalæet efter at have set dokumentarfilmen om Gasolin. På et tidspunkt snakker bandet om sangen Glemmer Du, der er skrevet af Poul Henningsen til filmen Odds 777, komponeret af Kai Normann Andersen og sunget af Liva Weel. Alle fire […]

En af de dage

Det kan være en af de dage hvor det vrimler med ord, der sætter sig sammen i de mest underfundige konstellationer, som et klokkespil der klimter en improviseret melodi. Det kan også være en af de dage hvor ingen ord hænger ved. Så har man lyst til at sige at man ikke har lyst til […]

Indlæg nr. 100

Det her er indlæg nr. 100 på kaspertidemann.dk. Jeg havde ingen forventninger om at skrive så mange indlæg som tilfældet har været, da jeg lancerede bloggen. Jeg har åbenbart meget på hjerte, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg har skrevet om de større sammenhænge, om Las Vegas og kvinder i cocktailkjoler, om tilfældige dage […]

Hawaii

På Maui bevæger sekundviseren sig kun lejlighedsvis. Brisen fra havet får palmetræerne til at bølge frem og tilbage i en rytme, der er lige så tilbagelænet som lokalbefolkningen. Jeg er på Hawaii for at færdiggøre vores nye stykke software. Vi bor så afsides at taxachaufføren ikke vidste hvor det var. Man får en fornyet forståelse […]

Status #15

Vi kørte ud mod den vestlige del af byen, hvor skyskrabere afløses af villakvarterer, dovne lyskryds og små spisesteder. Vi fortsatte op ad kysten til Stinson Beach, hvor vi fik sand mellem tæerne og gyldent sollys i øjnene. Californien er et betagende hjørne af verden. Vi kørte hjem over broen, tilbage til byens mylder og […]

Tiderne skifter

Tiderne de skifter, baby, og solen går sin gang. Natten er næsten for lang til stjerneræs og fuldemandssang. Tiderne de skifter, baby, musikken går omkuld som spædbørn med munden fuld af stjernestøv og lommeuld. Tiderne de skifter, baby, snart er i morgen i dag og alle får det glatte lag – alt efter smag og […]

San Francisco

Chestnut Street har et sydlandsk udseende med sine bygninger, små caféer og mylder af liv. Her mangler bare glasklar ouzo og endeløse rækker af forsølvede oliventræer. Men jeg er altså i USA, nærmere betegnet San Francisco. Kaffen på Starbucks smager som den plejer, og de staver som altid mit navn med et C. Men det er […]

Chicago

Receptionisten på hotellet genkender mig med det samme. — Velkommen tilbage, det er godt at se dig igen. Jeg efterlader min bagage på hotelværelset og bevæger mig ned ad South Michigan Avenue. I Chicago er bøffen rød og øllen kold. Jeg dejser om på hotelværelset efter 9 timer i flyet og 2 timer i køen […]

Mod lufthavnen

Jeg kører mod lufthavnen en solgylden mandag i oktober. Efteråret kaster glans over motorvejen, der bugter sig gennem landskabet ud mod Kastrup. Bagagevogne, stewardesser, turister, piloter, forretningsfolk og børnefamilier krydser hinanden under de lysende skærme, der fortæller om de næste afgange til London, München og Bangkok. Jeg går ind i flyet, finder mit sæde og […]

Kasper Tidemann