Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: august, 2012

Jeg hedder Kasper Tidemann

Solens stråler glimter i vandspejlet, der ligger som tynd film ud over Bagsværd sø. Det er en stille aften i august, en af de aftener som varer en hel sommer. På nogle punkter troede jeg at jeg ville være nået længere i mit liv end tilfældet er. På andre punkter er jeg nået meget længere […]

Reprise på status #12

Klokken er 12:07. Alt smager af kaffe, og et par trætte øjne, som godt kunne bruge et par timers søvn mere, retter sig mod computerskærmen. Jeg har en stor deadline d. 1. oktober, som jeg kun kan nå hvis jeg giver slip på alt andet og arbejder, arbejder og arbejder. Den, der har evnen, har […]

Status #12

Klokken er 05:21. Mine fingre har danset henover tastaturet de sidste mange timer i skæret fra min bordlampe, som var den en fuldmåne over storbyens natteliv. Det er ved at blive lyst udenfor. Jeg vil gå til ro nu og sove til jeg vågner.

Baggrundsbillede

På Solbjerg Parkkirkegård står en sort gravsten med Pløgers motto indgraveret i marmor. Da jeg var derude sidst, tog jeg et billede af gravstenen. Billedet blev så godt at jeg bruger det som baggrundsbillede på min computer. Hvis du har mod på det, så kan du downloade det her.

Status #11

Søndag kan være én af tre: enten er den helliget arbejde, tømmermænd eller fodbold. I dag er det fodbold. Så er det ud på stadion med en fadøl i hånden, hvor speakeren forsøger at piske en stemning op henover lægterne, mens hver tilskuer har sin mening om spillernes afslutninger og dommerens kendelser. Det er samtidig […]

Stof til eftertanke

Jeg har altid sagt at man ikke må afkræve overskud af mennesker, som ikke har det. I den her periode kan det siges på en anden måde: man må ikke forvente at få tak fra mennesker, der aldrig har oplevet noget at være taknemmelig for. Det er stof til eftertanke.

Dansk mentalitet

— Det gør han jo kun for at få noget ud af det selv. En af mine venner donerede sidste år en million dollars til et børnehospital via sin virksomhed. De fleste reaktioner herhjemme lød noget i retning af ovenstående, og donationen blev affejet som værende et billigt reklamestunt. Jo, selvfølgelig kom virksomheden i medierne, […]

Det er aldrig for sent

Min morfar havde en grønthandlerforretning i Classensgade, tæt på søerne og det indre København. Da 2. Verdenskrig brød ud i efteråret 1939 var der mange af hans jødiske kunder, der bad ham gemme deres ejendele i kælderen. De fleste af dem kom aldrig tilbage. I hjemmet på Laurentsvej i Bagsværd stod reoler fulde af bøger. […]

Slentretur gennem byen

På Strøget står en ung fyr og fortæller indlevende om fordelene ved et medlemskab i en organisation, mens pigen kun står og lytter fordi hun synes han ser sød ud. Jeg selv kommer slentrende ud fra en af Københavns mange frokostrestauranter. Her sad for mange år siden de rødsprængte kommiser og tronede i skæret fra […]

Skillevej

Jeg kører igennem forstaden en sidste gang. Sådan føles det i hvert fald. Det er en fornemmelse, som opstår når noget slutter og noget andet har sin spæde begyndelse. Det er følelsen af at forlade biografens mørke og ryste filmen af sig, eftertænksom og afventende. Sådan føles en skillevej.

Kasper Tidemann