Kasper Tidemann - menneske, udvikler, forretningsmand, verdensmand.
Om at vi intet er uden hinanden.

Måned: maj, 2012

Hotel, pizza og banksikkerhed

Jeg er på arbejde i Las Vegas og er ved at forberede turen tilbage til San Francisco. Mit MasterCard vil ikke betale for det hotel, jeg har valgt – og banken har lukket. Jeg ringer til min fætter: — Fætter, er du hjemme? — Ja. — … Kan jeg ikke lige bestille en pizza til […]

Om at forstå de større sammenhænge

En flok unge studerende er ude at demonstrere for deres politiske parti. “De arbejdsløse skal i gang!” råber de mens de drikker øl, som de har købt for deres forældres penge. Senere samles de op af buschaufføren, der har sin faste rute gennem byen. Han indser aldrig at hans opgave er blandt de mest vigtige: […]

Om at bære andre på sine skuldre

Måske bliver jeg en af de mest indflydelsesrige. På en eller anden måde ligger det i kortene – det ser ud til at udvikle sig sådan. Jeg tror på at man kun kan blive stærk når man bærer andre på sine skuldre. Og hele Danmark er min familie. Hvert eneste bankende hjerte i den vidunderlige sammenhæng, […]

Status #3

I Las Vegas synger crooneren på Stratosphere om kærlighed så blød som cocktailbær, mens de blinkende lys fra uendelige rækker af spillemaskiner er en landingsbane for alle dem, der flyver ind og håber på den helt store gevinst. Her er kvinder med bleget hår i røde kjoler, der sidder lige så tæt til kroppen som […]

Giv mig natsværmervinger

Klokken er 02:23. Jeg kan ikke sove. Om 4 timer er jeg på vej til lufthavnen, hvor et fly vil fragte mig til Nevadas gyldne sandbanker og de funklende neonlys i Las Vegas. Jeg tæller timer til timerne tæller. Giv mig natsværmervinger og lad mig hænge fast i min egen slipstrøm. Lad mig sove bare et […]

Status #2

Senere på aftenen bølger der bløde, jazzede rytmer ud over gæsterne i restauranten. Der er steaks på bordene. Jeg taler med Corey. Vi skal lave noget sammen. … Og i sekundet før sekvensen slutter, der forsøger instruktøren sig med den pointe at selv de allerstørste idéer starter med en god samtale – gerne over noget […]

Indlæg fra dengang #2

Det regnede så meget på Købmagergade at jeg måtte søge ly i en unavngiven passage. Så sad jeg der i en behagelig whisky-brandert kl. 03:00 tirsdag nat, mens regndråberne trommede i tusindvis mod gaden og gåsehuden piblede frem på mine arme som en masse små påmindelser om at jeg frøs. Hendes duft hang stadig i […]

Indlæg fra dengang #1

I sjældne øjeblikke afvæbner vi hinanden. Så finder vi ud af at vi tager alting alt for alvorligt. Pludselig lyder musikken bedre. Vi lægger mærke til flere detajler. De små ting gør os glade. Vi skal jo bare gøre det så godt vi kan. Og afvæbne hinanden noget mere.

Status #1

Jeg sidder på en café på Chestnut Street. Caféen summer af gæster, der indtager cæsarsalater og kølige glas Chablis til lyden af Leonard Cohens dybe stemme, der strømmer ud af højtalere, som jeg kan høre men ikke se. San Francisco er betagende i løbet af foråret og den spirende sommer, der går os i møde. […]

Om at forvente og glæde sig til

S-toget sneglede sig af sted gennem forstæderne, hvor vinduerne glimtede i det morgengule sollys. Hun sad på det blåt betrukne sæde overfor mig med mobiltelefonen holdt op mod sin kind. — Ja, og jeg forventer altså at han har en god karriere. Og en bil. Det skal han altså have. Da slog det mig at […]

Kasper Tidemann